Ønsker du højere livskvalitet?
Du er velkommen til at ringe til mig på
5191 8055,
hvis du vil høre mere.
Afhængighed af diverse ting og vaner, har vi alle. Både gode og dårlige.
Vaner er grundlæggende nyttige. De hjælper os med at klare hverdagens gøremål og rutiner uden at bruge særligt meget energi på det.
Derfor kræver det netop ekstra energi og en målrettet indsats, selvom vi ved at det vi tyr til for at klare hverdagen/livet er usundt og dårligt for os. Måske er der over tid skabt en både psykisk, men også fysisk afhængighed.
Afhængighed og usunde vaner i alle former skader dig generelt både sundhedsmæssigt, socialt og psykisk/mentalt. Ud over de fysiske følgevirkninger på din sundhed og krop, er der blandt andet også meget skyld, skam og dårlig samvittighed forbundet med afhængighed og dårlige vaner.
Måske har du troet at du er for svag, afhængig, har en rygrad som en regnorm? Eller haft andre opgivende tanker, og ikke taget dig selv og problemet alvorligt nok.
Men det er din underbevidsthed der tror at dit behov, vanen er vigtig og nødvendig for dig.
Dér er det at hypnoterapi gør en stor forskel. Hypnoterapien vil ændre underbevidsthedens opfattelse af vanen, – altså fra god og nødvendig, til dårlig, usund og unødvendig. Og dermed gøre dig fri af vanen, afhængigheden.
Besøger du min hjemmeside via en computer, kan du læse mere om afhængighed og dårlige vaner, og hvordan jeg arbejder med disse problemstillinger. Du kan også se mere om, hvad jeg ellers kan hjælpe med.
De bedste hilsner
Jette Flejsborg
Jeg kan ud over at hjælpe dig med at ændre selve vanen med hypnoterapi også hjælpe dig med f.eks. at:
Afhængighed og usunde vaner i alle former skader dig generelt både sundhedsmæssigt, socialt og psykisk/mentalt.
Der er blandt andet meget skyld, skam og dårlig samvittighed forbundet med afhængighed og dårlige vaner.
Fysisk, sundhedsmæssigt kan rygning og brug af andre former for nikotin, som vaping og snus give diverse sundhedsmæssige problemer og desuden kræft i forskellige former. Nikotin og flere andre usunde kemikalier skader generelt cellerne i kroppen og giver desuden problemer med f.eks. sårheling, hud-, hår- og tandstatus.
Rygning og nikotinafhængighed påvirker andres syn på dig, dit omdømme, opfattelsen af hvilket menneske du er. Du sættes måske i bås. Måske ses du skævt til, eller sårer nogen, da de eventuelt tænker du prioriterer din afhængighed over dem. Eller nogen undgår samvær med dig, eller at komme i dit hjem, pga. den sundhedsmæssige påvirkning fra partikler fra røgen, der findes i dit tøj, hår/hud og dit hjem.
Du kan også økonomisk være påvirket af dit forbrug og kunne bruge pengene på noget bedre.
Måske går du og bekymrer dig og frygter hvilke konsekvenser din afhængighed en dag giver?
Afhængighed af sukker, sødt, mad og lignende vil ofte påvirke din sundhed, ved at du bliver overvægtig og kan udvikle følgesygdomme som sukkersyge, hjerte-karsygdomme med mere. Disse sygdomme kan så føre til tab af arbejdsevne eller få andre negative konsekvenser.
Du kan også ved overvægt blive påvirket i forhold til din generelle kropsudfoldelse. Ikke kun ved at du bliver hæmmet fysisk, men måske også ved at du er flov og skamfuld i forhold til at vise din krop for andre, offentligt.
Alle disse konsekvenser af din afhængighed kan påvirke din hverdag og dit liv, fordi det begrænser dig i at udfolde dig og leve som du ellers ville.
Er man overvægtig sættes man desuden også ofte i bås socialt og ses skævt til, hvilket forstærker trangen til at trøste sig selv, flygte ind i afhængigheden. Du kan sidde fast i en negativ cirkel, hvilket jo er yderst uheldigt, uhensigtsmæssigt og påvirker dig negativt på alle plan.
Overforbrug, eller afhængighed af alkohol er fysisk skadeligt, men bestemt også meget skadeligt socialt og menneskeligt, da dit overforbrug og din afhængighed ofte fører til løgne, svigt og forsømmelse, jobmæssigt og familiært.
Fysisk er et stort forbrug af alkohol generelt skadeligt for hele kroppen, alle celler bliver nedbrudt, særligt hjernen og leveren. Alkohol vil få en både direkte og indirekte skadelig effekt på dig, da der ved et dagligt forbrug af alkohol typisk medfølger en lav eller manglende ansvarlighed angående generel sundhed og selvomsorg.
Måske er det startet som hygge, som en måde af slappe af på. Du er uden du helt var klar over det endt i en afhængighed, som du ikke længere kan kontrollere. Du sikker fast i afhængigheden, fordi alkoholen også dulmer følelserne af skyld og skam.
Dette kan få store, måske uoprettelige konsekvenser. Du kan miste job, venner, familie, partner og børn. Hvilket igen kan forstærke dit behov, din afhængighed og føre til en total dérute, hvis du ikke får hjælp i tide.
Er du afhængig af din mobil, af at være på de sociale medier, vil det påvirke din opmærksomhed udadtil, i forhold til de personer du måske er sammen med, i rum med. Du er ikke nærværende, tilstede psykisk og dette skaber afstand, frustration for dem som evt. bliver overset, negligeret.
Du vil opfattes som at svigte, ikke tage ansvar, for og i forskellige relationer og dette kan give store problemer i parforhold, familierelationer og på jobbet.
I værste fald kan dette, hvis du ikke kan tage kontrollen over din opmærksomhed tilbage, føre til skilsmisse og andre problematikker. Du kan ende i ensomhed og tristhed/depression.
At være afhængig af spil, hvor du igen og igen tænker; ”Nu vinder jeg denne gang. – Det har jeg brug for og det vil ændre det hele, – fjerne mine problemer”. Denne tankegang gør kun at du graver dig selv dybere og dybere ned i afhængigheden, gæld og skyld, skam og dårlig samvittighed.
Måske er det startet uskyldigt, som sjov og hygge? Men er det at spille blevet et frirum, en flugt fra hverdagen, måske en måde du tror du kan løse økonomiske problemer på? Du er blevet fanget i en farlig og ødelæggende afhængighed. Med denne afhængighed kan du sætte alt over styr, dit job, din familie, din økonomi.
Hvis du ikke får hjælp i tide, kan du blive så forgældet at det bliver svært at rette op på igen. Du kan ende i skilsmisse, arbejdsløshed, ensomhed, tristhed, depression, ja endda kriminalitet og fængsel.
Afhængighed og dårlige vaner skaber ofte problemer i hverdagen, enten fysisk, sundhedsmæssigt og typisk også angående relationer til andre mennesker.
Afhængighed og dårlige vaner skaber ofte psykiske udfordringer med følelser af skyld, skam og dårlig samvittighed. Du bliver påvirket mentalt og tager generelt skade på din selvopfattelse, dit selvværd, som kan blive negativ og selvkritisk, da du måske også har oplevet flere mislykkede forsøg på af slippe afhængigheden, den dårlige vane, men er fejlet. Du bedømmer måske dig selv som svag og uden rygrad. Måske er du også konstant bange eller bekymret for om din afhængighed får fatale konsekvenser.
Afhængighed og dårlige vaner kan være temmelig ødelæggende for mennesker på mange måder.